Resultater & billeder fra 2023

Følg Team Glad Sport's jagt på DM guldet 2023!
Se resultater og billeder fra alle rally afdelinger, og andre løb som Team Glad Sport har deltaget i, herunder

DM5 - Rally Stoholm

29.09.2023 - 30.09.2023
Kenneth Madsen/Mette Felthaus vinder DM Rally Stoholm generelt efter en tæt dyst og sejr på power stage. Mette og Kenneth bliver Danmarksmestre i RC2 klassen i 2023 og nr. 2 i Dansk Super Rally. Jacob Madsen/Line Nedergaard vinder DM Rally Stoholm klassen og vinder Dansk Super Rally 2023, samt bliver Danmarksmestre i 2023 i RC4 klassen.

East Belgian Rally

21.09.2023 - 23.09.2023
Jacob Madsen/Line Nedergaard fra Glad Sport har netop fejret en imponerende sejr i den belgiske rallyverden. Sejren i Rally4-klassen i East Belgian Rally kom i hus efter at holdet fra Glad Sport var hurtigst i 10 af de 12 hastighedsprøver, ligesom duoen vandt med lidt over et minut efter godt halvanden times rally.

DM4 - Rally Jylland

11.08.2023 - 12.08.2023
Det var Kenneth Madsen/Mette Felthaus, der endte som det vindende mandskab, da au2parts Rally Jylland blev kørt i og omkring dels Fårvang, dels Juelsminde. De havde deres første start på dansk grund i deres nye Citroën C3 Rally2. Jacob Madsen/Line Nedergaard forsvarede deres føring i kampen om  årets Dansk Super Rally med en fjerdeplads generelt og en sejr i Rally4-klassen.

ADAC Holsten Rallye

05.08.2023
Glad Sport fik god funktionstest før DM-premiere, så når kampen om Dansk Super Rally genoptages ved au2parts Rally Jylland i dels Fårvang og dels Juelsminde, deltager Glad Sport for første gang med sin nye Citroën C2 Rally2, som er blevet testet godt igennem til ADAC Holsten Rally i Tyskland.

KOMO Rallysprint i Gammelrand

22.07.2023
I deres sidste start i den trofaste Peugeot 208 Turbo 16 kørte Kenneth Madsen/Mette Felthaus (Ruds Vedby/Horsens) sig til en andenplads generelt og en andenplads i firhjulstrækkerklassen, mens Jacob Madsen (Ruds Vedby) med skiftende andenkørere vandt klassen for de tohjulstrukne biler op til 1.600 cm3 og blev firer generelt.

DM3 - Rally Aalborg

24.06.2023
Efter lørdagens Rally Aalborg er det stadig et mandskab fra Glad Sport, som topper tabellen i Dansk Super Rally. En klassesejr og en flot tredjeplads generelt har sendt Jacob Madsen/Line Nedergaard i front.

Rallye ADAC Mittelrhein

09.06.2023 - 10.06.2023
I weekenden var Jacob Madsen og Line Nedergaard i Tyskland og prøve kræfter med en række tidligere VM-hastighedsprøver, da de deltog i Rallye ADAC Mittelrhein, som er tredje afdeling af det tyske rallymesterskab. 

DM2 - Rally Vestsjælland

27.05.2023 - 28.05.2023
Weekendens Rally Vestsjælland i Kalundborg, Sorø og Slagelse blev som ventet et skarpt opgør mellem lokale team, da sidste års vindere af Dansk Super Rally, Kenneth Madsen og Mette Felthaus fra Team Glad Sport, søndag kørte i mål som vindere af anden runde i Dansk Super Rally 2023.

DM1 - Rallye Sulingen

04.05.2023 - 06.05.2023
Det var i sidste øjeblik, Glad Sport blev klar til starten på årets Dansk Super Rally.
Men trods en stribe logistiske udfordringer formåede teamets to mandskaber ved Rallye Sulingen at sejre og lægge sig i spidsen for Danmarksmesterskaberne i deres respektive klasser.

Rallye Salamandre

15.04.2023 - 16.04.2023
De sidste forberedelser er i fuld gang inden Team Glad Sport indleder jagten på DM guldet 2023. Under Rallye Salamandre i april opnåede Kenneth Madsen/Mette Felthaus topresultater og tog den generelle sejr i løbet med hjem.

Få de seneste nyheder fra Team Glad Sport

Tilmeld dig Team Glad Sports nyhedsbrev og få alle de seneste nyheder fra Teamet direkte i din indbakke.
crossmenu